Landsharing: Et Miljørigtigt landbrug er nøglen til at redde truede arter i det åbne land.
Landsharing betyder at naturbeskyttelse skal integreres ind i jordbruget. Land sparing er reservattænkning, hvor naturbesktttelse er adskildt fra landbrugsarealet. Set i fugleperspektiv lader en rendyrket sparing-strategifor det første en håndfuld hårdt trængte engfugle som Stor Kobbersneppe, Brushane og Engrylei stikken. De er helt afhængige halvkulturarealer i form aftræ-og buskfrie enge, der græsses relativt intensivt i perioder.For det andet overser sparing-strategien et for dansk fuglebeskyttelse vigtigt hensyn til de store trækkendebestande af fugle, som for mange arters vedkommende nyder godt af vores kulturlandskab. For det tredje efterlades et antal i dag relativt almindelige åbentlandsarter som f.eks. Vibe, Agerhøne, Sanglærke, Tornirisk og Bomlærke i fortsat frit fald–så frit, at flere af dem kandiderer til rødlistning -,da de er afhængige af etmosaik-landskab med dyrkede marker, ekstensivt drevne partier og udyrkede småbiotoper som levende hegn vandhuller og småmoser. De vil næppeforsvinde fra Danmarkskortet, men der bliver langt imellem dem i det ’hverdagslandskab’, som flertallet af danskere færdes i,og deres fortsatte bestandsnedgange vil forringe naturindholdet og dermed naturoplevelserne for flertallet
Landsharing til at sikre biodiversitet
