Borgerligt ansvar for iltsvind
Skrevet af Jørgen Steen Nielsen Dagbladet Information
»Et vigtigt skridt i den rigtige retning,« sagde Landbrug & Fødevarers miljødirektør, Niels Peter Nørring, om udskydelsen.
EU-dom for manglende indsats
I 2014 indgik den siddende SR-regering en aftale med V, K og DF, kaldet Vækstplan Fødevarer, med visse nye tiltag og efterfølgende vedtagelse af de såkaldte første generations vandplaner, der er vejen til efterlevelse af Vandrammedirektivet. Disse første vandplaner gjaldt perioden 2009-15, men blev først vedtaget af Folketinget i oktober 2014 og skruede målet om kvælstofreduktion ned fra 9.000 ton til 6.600 ton.
Den store forsinkelse gav Danmark en dom ved EU-domstolen, og de dæmpede ambitioner skærpede kravene til kommende planer.
I februar 2016 fulgte imidlertid vedtagelsen af den store Landbrugspakke, aftalt mellem Lars Løkke Rasmussens VK-regering, DF og Liberal Alliance efter dramatiske konfrontationer med grønne organisationer, forskere og oppositionen i Folketinget og efter en intens lobbyindsats fra Landbrug & Fødevarer.
»Jeg kan love jer, at vi dyrker vores kontakter og trykker på alle de knapper, vi kan. Vi er i tæt kontakt med centrale aktører i den politiske proces og oplever en lydhørhed for vores synspunkter (…) Alt er naturligvis ikke lige synligt, men I skal vide, at hver en lejlighed bliver brugt,« skrev Landbrug & Fødevarers formandskab til medlemmer i februar 2016.
Landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde med mere kvælstof, fjernede et gældende krav om randzoner, lempede krav om efterafgrøder og åbnede for produktion af to millioner flere svin.
De øgede gødningsmuligheder gav erhvervet en gevinst på 1-1,5 milliarder kroner i form af øget produktion, mens pakkens samlede miljøeffekt ifølge forskerne ville blive en ekstrabelastning på omkring 6.000 ton kvælstof årligt frem til 2021.
»Det er vores klare opfattelse, at landbrugspakken vil øge udledningerne af såvel kvælstof som fosfor fra 2016 til 2021. Den øgede udledning vil have negative konsekvenser for især vandmiljøet, men også for sårbare naturtyper på land,« skrev professor Kaj Sand-Jensen og to biologkolleger fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, i et høringssvar op til pakkens vedtagelse.
Regeringens svar var, at andre – frivillige – tiltag såsom ny skov og nye vådområder ville virke modsat. Og at man senere havde til hensigt at indføre målrettet regulering med skrappere krav til landbrug i miljøfølsomme områder.
»En sort dag for natur og miljø,« konkluderede Det Økologiske Råd. »Vi kommer ikke i mål i 2027,« sagde professor Stiig Markager til Information.
Uændrede udledninger i ti år
I sommeren 2016 fulgte nok et dramatisk iltsvind i de indre farvande. Og i 2020 endnu ét og endnu værre.
»Iltsvindets udbredelse i september i 2020 var sammen med 2016 den hidtil størst registrerede siden 2008,« skrev Jens Würgler Hansen i sin afrapportering til Miljøstyrelsen.
Status var, at landbrugets udledninger siden 1990 faktisk var reduceret med 43 procent, men »overordnet set (har) været på samme niveau de seneste ti år«. Alt mens iltsvindene var taget til.
Det pegede mod den konklusion, som i disse dage ikke kun siges højt af forskerne, men også af miljøministeren: Der er simpelthen ikke plads i Danmark og havene omkring Danmark til et landbrug af den hidtidige størrelse og intensitet.
Frivillig indsats: 129,8 ton kvælstof
Og så nærmer vi os i dag. I oktober 2021 følger så det seneste skud på stammen af politiske aftaler for at redde vandmiljøet og gøre landbruget grønt, Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, med et meget bredt flertal bag sig.
Ifølge aftalen er status nu, at det er nødvendigt at reducere de eksisterende kvælstofudledninger til havet med 13.100 ton for at nå den af EU krævede gode økologiske tilstand i 2027. Med aftalen vises der vej til at nå 10.800 ton, suppleret med en »miljøgaranti« for, at resten vil blive nået via politikernes genbesøg af aftalen i 2023-24 og 2025-26.
»Kvælstofindsatsen baseres på frivillighed,« understreges det i tråd med det dominerende princip i de mange forudgående aftaler og planer. Og det aftales, at kvælstofindsatsen skal gennem den føromtalte second opinion fra udenlandske forskere som forlangt af Venstre.
En status fra Miljøstyrelsen fra juli 2022 på aftalens effekt på udvaskningen fortæller, at de frivillige, såkaldt kollektive virkemidler, der skulle nå op på at give en reduktion i de årlige kvælstofudledninger på 2.450 ton, i realiteten kun har givet 95,6 ton via de indtil da gennemførte projekter.
Et tjek før deadline på Miljøstyrelsens hjemmeside fortæller, at man nu har nået 129,8 ton kvælstofreduktion.
»For mig at se viser tallene, at virkningen af landbrugets frivillige reduktioner er nær nul,« lød kommentaren fra Stiig Markager i juli sidste år. Det seneste estimat fra Aarhus-forskerne er, at der med havmiljøets givne tilstand er behov for en reduktion på hele 20.000 ton kvælstof.
Nu er det efteråret 2023. Fortsat høje kvælstofudledninger kombineret med en meget varm og lang sommer som konsekvens af klimaændringer har givet det værste iltsvind i 20 år og tvunget miljøminister Magnus Heunicke til daglig optræden i diverse medier, hvor han begræder tragedien og forsikrer, at nu kommer den nødvendige handling.
At afvikle et stort antal landbrug over store arealer er blevet nødvendigt, siger ministeren nu. 600.000 hektar – to gange Fyns areal, seks gange det gældende politiske mål for udtagning og mere end 3.000 gange det faktisk udtagne areal siden 2021-aftalen – er vurderingen fra professor Markager.
Det lyder som flere dramaer forude.
