Nærværende notat beskriver resultater fra ESMERALDA-beregninger til brug for De Miljøøkonomiske Råds (DØR’s) rapport-kapitel om klimaregulering
Beregninger vedrørende kombinationer af klima-belastningsafgift og udvaskningsafgift i dansk landbrug Nærværende notat beskriver resultater fra ESMERALDA-beregninger til brug for De Miljøøkonomiske Råds (DØR’s) rapport-kapitel om klimaregulering.
Ideen i DØR’s oplæg er at undersøge omkostningerne ved forskellige kombinationer af to
afgiftsinstrumenter i forhold til landbrugets klimabelastning og kvælstofudvaskning:
- en afgift på beregnet klimabelastning fra de enkelte produktionsaktiviteter (afgrødearealer, dyr) og forbruget af kunstgødnings-kvælstof, afhængig af aktiviteternes emissioner af metan (CH4) og lattergas (N2O), samt
- en afgift på normeret kvælstof-udvaskning fra rodzonen fra de forskellige afgrøder Highligts fra Studiet:
Uddrag af resultater fra studiet (læs mere i rapporten)
For bedriftstyperne med høj svinetæthed er der tale om reduktioner i størrelsesordenen 3-
5 pct. for en 1000 kr/ton CO2e-afgift. To forhold bidrager til den noget mere beskedne respons for svineholdet end for kvægholdet. For det første belaster CO2e-afgiften svineproduktionen noget mindre end den belaster kvægproduktionen, især fordi metan-emissionen pr. dyreenhed er væsentligt lavere for svin end for kvæg. Netop for de intensive svinebedrifter vil blive ramt relativt hårdt økonomisk, og dette må forventes at have konsekvenser for bedriftsstrukturen, således at tilgangen af nye intensive svinebrug reduceres, og en del af de eksisterende intensive svinebrug vil blive omlagt til andre bedriftstyper
Mens udvaskningsafgiften som nævnt har relativt beskeden effekt på husdyrintensiteten på de 15 bedriftstyper, så har denne afgift lidt mere effekt på arealanvendelsen - navnlig i kombination med en høj CO2e-afgift, hvor en høj sats for udvaskningsafgiften har tendens til at stimulere omlægning af kornarealer til især braklægning, og for nogle bedriftstyper også til græs. Den primære mekanisme i udvaskningsafgiften er således at gøre afgrødedyrkning mindre rentabel, og derigennem stimulere til udtagning af arealer,
Tendenserne i de beregnede udvaskningseffekter med NLES4-approksimationen (Tabel 19 i rapporten) viser, at udvaskningsafgifter på op til 40 kr/kg isoleret set har potentiale til at reducere kvælstofudvaskningen pr. ha. med 1-5 pct., med de største effekter på kvægbedrifterne. I kombination med CO2e-afgiften bliver For så vidt angår lattergas, så har en 1000 kr/ton CO2e afgift potentiale til at reducere emissionen med 10- 25 pct. - bortset fra de intensive malkekvægbedrifter, hvor potentialet er større, og de intensive svinebedrifter, hvor potentialet omvendt er mindre udvaskningsreduktionen dog noget større - også her især på kvægbedrifterne.
Konklusion
Afgifter på husdyr vil få følgende konsekvenser:
Mindre svinebrug og lavere svinetæthed
Mere brakudtag og co2 binding
Mere alsidigt landbrug som kan mere
Dog er en reduktion på 1-5 procent kvælstofreduktion ikke tilstrækkeligt, da der er behov for at reducere fra nuværende 55000 tons/år til 35000 tons N/år ( ca 35% reduktion) for at opnå god miljøtilstand i farvande uden iltsvind. De enorme støtte fra EU er en stopklods for en seriøs omstilling af landbruget væk fra intensiv husdyrproduktion. Co2 og N afgiften er kun plaster på det sår.
Ideen kan være at tilbageføre provenuet til at understøtte et mere plantebaseret og naturvenlig landbrug, idet EU landbrugspolitik fortsat er baseret på planøkonomi. Det ville være bedre om markedsøkonomien bestemte udviklingen i landbruget i et system hvor forurener betaler princippet gælder. En typisk landmand med svin kan få tilskud på 2500 - 3500 kr pr ha. ellere mere, når det hele er lagt sammen.
Landbruget er direkte skyld i at vi som skatteborgere skal betale 10 mia kr pr år til vandmiljø og 5,5 mia kr til at rense grundvand for pesticidrester og kvæstofforbindelser. Hertil kommer at kommuner tvinges til at anvende 300 mio. kr. til at ødelægge vores vandløb. At landbruget nægter at deltage i omlægning væk fra ensidig satsning på husdyr koster skatteyderne ekstra 20- 30 mia kr i ekstraudgifter til klimaindsatsen, idet vi som borgere er påtvunget at reducere co2 med 70% på en økonomisk dyr måde. Tallet fremkommer ved at gange landbruget procentvise andel af Danmarks samlede udledning af klimagasser med det total udgifter på 64 milliarder kr pr år. Beløbet er beregnet ud fra Dream Grøn Modelen, se link til DR formidling. Men udgifter til klimatiltag vil blive noget højere, fordi de lave frugter for co2 reduktion er allerede høstet for industri og borger, idet DREAM tager kun højde for klimaudgifter, der er økonomisk optimale. Hvis landbruget ikke deltager i den grønne omstilling, vil det blive særdeles dyrt for skatteyderne. Bjarne Corydon på Deadline 1. feb 2023 17:00
Link til selve Dream modellen:
DREAM Grøn Reform model
De økonomiske konsekvenser
Ved et N-udvaskningsniveau på 50 kg/ha vil en 40 kr/kg udvaskningsafgift give en umidddelbar økonomisk belastning på 2000 kr/ha for bedrifterne, mens en CO2e-afgift på 1000 kr/ton giver en økonomisk belastning på 60-350 kr/ha, dertil kommer afgift pr produceret gris.
Ved dette niveau af afgifter er EU støtten flyttet fra landbrug til miljø. Vi får en ny ydelse for støtten. Men vil det ikke være lettere at fjerne støtten helt så forbrugerne betaler det det koster at spise kød?
