Borgerlig planøkonomisk molbohistorie som driver jordpriser op:
Tidligere på året slog tænketanken Kraka fast, at det danske landbrug samlet set får 12 milliarder kroner i støtte om året.
Det var, før den grønne trepartsaftale kom på bordet.
Tager man den med i regnestykket, forventes beløbet at stige betragteligt. Det viser en ny beregning fra den grønne tænketank Concito, der anslår, at samfundsbetalingen til landbruget i 2030 vil runde 16,3 milliarder kroner om året, når de beløb, der ifølge aftalen skal bruges på at omlægge areal og støtte skovrejsning og pyrolyse, tælles med.
»Vi bruger allerede et stort beløb på at fastholde den nuværende landbrugsproduktion, og samtidig lægger vi så op til at bruge milliarder på at få landmændene til at skrue ned for produktionen,« siger Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito. »Forurener betaler-princippet er i hvert fald ikke det, vi respekterer her. Vores tilgang lige nu er mere en hyldest til den private ejendomsret. Også selv om den private ejendomsret bliver håndhævet på en måde, som ikke giver mening for os som samfund, fordi den for eksempel lægger beslag på arealer, som vi gerne vil bruge til natur og giver anledning til en for stor udledning af kvælstof.«
Krakas seniorøkonom Andreas Lund Jørgensen har gennemgået Concitos regnestykke, som han synes giver et fair bud på, hvor mange penge vi som samfund kommer til at bruge på landbruget. Det er kort sagt for mange.
»Der er noget grundlæggende absurd i at gøre det på den måde. Jo mere vi betaler dem for at producere, desto dyrere bliver det at betale dem for at lade være med at producere på de steder, hvor vi skal tage hensyn til drikkevand, vandmiljøet eller biodiversitet,« siger Andreas Lund Jørgensen.
